mandag den 10. september 2012

Min store interesse for børnetøj!

Med 3 børn i huset er der selvsagt et stort budget til tøj!
Jeg begyndte allerede da Tinus blev født at finde stor interesse i at iklæde ham lækkert og "børnemode rigtigt" tøj. Tæt på vores lejelighed ligger en lækker lille butik - "Glade Børn", der kunne man købe mærker som Katvig, Molo, Ej Sikke Lej (desværre ikke Småfolk) osv. Lige de mærker som jeg inden jeg blev mor ikke kendte en disse til, men nu ved ALT om. Indehaveren er en ældre kvinde som ikke lægger skjul på sin store passion til børnetøj og selvom butikken er lille, bugner den med tøj i alle regnbuens farver. Et ren slaraffen land når man venter sig eller er nybagt mor eller bare mor :-D


Da Teo var kommet til verden, og min barsel var ved vejs ende, var jeg uden job. En dag jeg er nede i Glade børn for at købe en gave, snakker jeg med indehaveren som har haft en del lukket i butikken den senere tid pga. en knæoperation og ikke noget personale til at hjælpe i morgentimerne. Snakken med Birgith gjorde at jeg dagen efter gik ned til hende igen - denne gang for at tilbyde min hjælp. Havde aldrig stået i en tøjbutik før, men arbejdet bag kassen i et supermarked og passet børn. Så de 2 ting kunne man vel godt sætte sammen og bruge konstruktivt. 

Jeg blev ansat og til Feb. 13 har jeg været der i 3 år! Jeg er blevet en fast del af butikken, (når jeg altså ikke er på barsel)jeg er med til at bestemme hvilke tøjmærker vi skal have i butikken, og jeg er med på messer for at vælge tøj til kommende sæsoner - JEG ELSKER DET! 

3 børn der skal klædes på, og jeg er da meget taknemmelig for at jeg får rabat nede på mit arbejde, ellers ville vi sgu nok blive ruineret ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar